top of page
Sofie med blad2.JPG

Forventninger til barnet

Forventninger til barnet: Courses

Hvordan håndterer vi de små ulykker?

Det kan være svært at have børn med i (køkken)haven, fordi de ikke altid forstår, hvorfor noget skal gøres på en speciel måde. Man må for eksempel gerne rode i jorden, når man sår frø, men helst ikke i dagene efter. Det kan også være svært at forstå, at frugter skal høstes uden at skade planten for at sikre, at man får flere frugter. Derfor er det vigtigt, at vi som forældre forventer at disse udfordringer vil komme og bruger tid på at tale med vores børn om dem, men også prøve at rette op på eventuelle ulykker.


Der er så mange gode samtaler i alt der går galt, og det lærer dit barn også at resonere i forskellige situationer. Og når I samarbejder om at rette op på fejlen lærer børnene at verden ikke kun består at ultimatummer og ekstreme modsætninger, men at man sagtens kan lave en fejl, og så længe man gør sit bedste for at rette fejlen op, så kan det ende med en lykkelig udgang.


Jeg har to eksempler til dig:


Eksempel nummer 1: Grønne tomater.


Hvert forår bruger vi ret meget tid på at smage på og diskutere de grønne tomater. Vi har en god rutine med at gå en tur i drivhuset hver dag for at se udviklingen, og måske kender du følelsen af utålmodighed når tomaten ikke lige vil blive moden så hurtigt, som du vil. Børn har det på samme måde, og så kan det jo ske, at tomaterne bliver plukket en anelse før tid. Du kan sagtens spise tomaterne, mens de er grønne. De er på ingen måde giftige. De smager måske ikke så godt, og det er den diskussion, du kan have med dit barn.


Man kan få mange dejlige stunde i diskussioner om tomater.


Eksempel nummer 2: Den knækkede plante.


Jeg har børnene med til alle aktiviteter i køkkenhaven. Og det inkluderer aktiviteter som ompotning og udplantning. Aktiviteter der tit kan skabe udfordringer. Hvis du er bange for, at dine planter skal knække skal du selv lave arbejdet, når børnene ikke er der, og måske kan du afse en eller 2 planter, som børnene godt må lege med. Men i legen kan der jo godt knække en plante. Du skal dog ikke blive bange for at planten dør af den grund. Der er sket utrolig mange gange hos os, at jeg har troet, at en plante ikke stod til at redde, men alligevel er den kommet sig. Derfor – når der sker en ulykke – plant den alligevel og giv den vand og tid. Mon ikke I også kan udrette mirakler? Og dine børn lærer at intet er tabt, så længe man bliver ved med at prøve.

Fortel mig det og jeg glemmer det
Vis mig det og jeg husker det
Lad mig gøre det selv og jeg forstår

Danske Pædagoger

Forventninger til barnet: Testimonial
vande sarah_edited.jpg

5 Tips til at få børnene med i haven

Denne lille mini-eBog giver dig nogle tips til, hvordan du nemt kan få børnene med i haven.

Bogen er fyldt med nogle historier, der forklarer lidt mere om, hvordan jeg har skabt nogle vaner, der hjælper mig med at justere mine forventninger og håndtere børnenes store armbevægelser og udfordringer.

Det handler om at justere sine egne forventninger!

Forventninger til barnet: Salgslead

Børn i køkkenhaven

Børn i køkkenhaven .png

Mini eBog til kun 29 kr

At have børn med i køkkenhaven kan være besværlig, men det er faktisk også godt for deres udvikling. Jeg skriver om hvordan du kan håndtere forventninger til barnet og bruge samværet til at støtte deres udvikling.

Forventninger til barnet: Courses
bottom of page